This is who i am

Træning indenfor eller udenfor?

Det gode vejr er kommet tilbage, og det betyder, at man især kan flytte sin træning udenfor, i stedet for indenfor, hvis man tilhører det segment, som træner. Personligt elsker jeg at træne og bruge kroppen, og det er både indendørs i form af spinning, cardio, crossfit samt styrketræning såvel som udenfor, hvor jeg elsker at løbe og gå ture. Det jeg især godt kan lide ved, at jeg kombinere disse forskellige træningsformer er, at det aldrig bliver kedeligt eller ensformigt. Desuden, hvis det regner, kan jeg altid tage en tur i træningscentret i stedet, selvom jeg vil sige, at jeg bestemt ikke har noget imod at løbe i regnvejr. Tværtimod! At løbe i regnvejr er en rigtig dejlig følelse, fordi man bliver kølet af, imens man løber. Styrter det ned, kan det være lidt svært ikke at få vand i øjnene for ikke at tale om, at ens sko og strømper bliver våde, men det gør mig nu ikke så meget.