‘Undskyld må jeg spørge om noget?’

Sådan kunne en ofte gentaget sætning fra supermarkedet lyde. Når en kunde ikke an finde en vare, eller mangler informationer om samme. Og den servicemedarbejder der bliver spurgt står så i den situation at skulle svare. Men ikke kun at svare, også at svare på en bestemt måde. I sin jobfunktion som medarbejder skal man ikke kun svare ud fra sit eget synspunkt, når man tiltales. Man bliver betalt for at have en vis holdning og svare derudfra. Ofte bliver man som medarbejder med kundekontakt tilskyndet til at være høflig og behjælpsom, at efterkomme den andens krav eller håb så vidt muligt. Men hvordan er forskellen fra denne rolle i erhvervssammenhæng til ens rolle i samfundet over for andre mennesker. I begge situationer er man begge to mennesker, i samme land, med samme rettigheder, og forhåbentlig med almen human opførsel overfor hinanden. Men når man blander penge ind i det mellemmenneskelige forhold, så kan nogle personer pludselig tillade sig at kræve eller forvente noget særlige af nogen andre personer. Og samtidig kan disse personer ikke tillade sig det modsatte af de første. Er det hvad vi kalder god service?